FAQ
Her kan du læse svar på de spørgsmål, vi oftest får. Vi har svaret efter bedste evne. Er der et spørgsmål, du mangler svar på, så er du velkommen til at kontakte os.
Hvordan bliver mit firma oprettet på jeres adresse?
Du ansøger om en firmaadresse her.
Når vi har kigget på din ansøgning og din ID, får du mailet en kontrakt.
Når kontrakten er underskrevet af begge parter og depositum samt første leje er indbetalt, kan du benytte adressen som din egen.
Hvorfor skal I have en kopi af mit pas og sygesikringsbevis?
Vi skal bruge en kopi af pas/kørekort samt sygesikringsbevis, fordi vi er med i det såkaldte hvl-register. Det er et register oprettet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som har til formål at forhindre hvidvaskning af penge mv. Derfor skal vi vide, hvem du er.
Hvordan er betalingsbetingelserne og depositum?
Der betales altid kvartalsvis forud via PBS, og der tillægges et depositum svarende til tre måneder til din første betaling. Depositummet får du retur, når aftalen ophører, og du ikke længere er registereret på vores adresse.
Hvornår må jeg benytte Skindergade 15 som min firmaadresse?
Du må bruge adressen som din egen, når du har betalt, ikke før!
Hvis du uretmæssigt bruger adressen, bliver det meldt til politiet som bedrageri. Ærgerligt, at vi er så skrappe, men vi er tidligere blevet snydt desværre.
Hvornår bliver min post sendt til mig?
Sølv (349,-): onssdag
Guld (649,-): onsdag & fredag
Platin (949,-): mandag & onsdag & fredag
Skal jeg betale for porto?
Nej, porto er inkluderet i lejen, så længe de månedlige udgifter til din post ikke overstiger 50% af den månedlige leje. Hvis dette sker, vil aftalen blive genforhandlet.
Som en særlig service til dig, der har tilmeldt dine betalinger til os til PBS, sender vi din post til dig i Quick-brev, så du har det dagen efter, vi har sendt det.
Kan mit firma oprettes hos jer uden et CVR-nummer?
Du kan i særlige tilfælde få lov at oprette firmaet eller foreningen på vores adresse, selvom du endnu ikke har fået dit CVR-nummer. Du skriver da i ansøgningen, at du endnu ikke er oprettet som firma.
Godkender I alle slags virksomheder?
Nej, vi tilbyder ikke postadresse til alle virksomhedstyper. F.eks. ikke til skuffeselskaber eller virksomheder, der netop er blevet solgt videre. Du skal derfor anse en ansøgning om firmaadresse som - en ansøgning, der skal godkendes.
Kan jeg få adresse til privatperson?
Vi tilbyder ikke adresseservice til privatpersoner, kun til virksomheder.
Kan jeg afhente min post?
Nej, desværre. Vi har ikke en bemandet reception og er ikke i huset på nogle faste tider.
Kan jeg få virksomhedsadresse hos jer, når jeg bor i udlandet?
Ja, du kan godt få virksomhedsadresse hos os, selvom du bor i udlandet. Det kræver blot, du betaler lidt ekstra grundet ekstra portoudgifter. Hvis du tilkøber scanning til en Sølv- eller Guldpakke, er det selvfølgelige samme pris, uanset hvor vi skal maile til dig.
Sølv | +Scanning | Guld | +Scanning | Platin | ||
Danmark | 349,- | 549,- | 649,- | 849,- | 949,- | |
Resten af verden | 449,- | 549,- | 749,- | 849,- | 949,- |
Platin-pakken er inklusive scanning.
Priserne er ex moms. Moms lægges til, hvis dit firma har juridisk adresse i Danmark.
Hvilke andre services tilbyder I?
Vi tilbyder blandt andet afhentning af pakker på posthuset, hasteforsendelser, scanning af post, forsendelse af firmapost og ændring af modtageradresse. Men også leje af hele huset på dag- eller døgnbasis og herunder diverse services til kurser, internat, promotions.
Du kan se listen over nogle af vores ekstra services Download: her (pdf - 488 kb). Mail til med særlige ønsker.